ESGVirk

Kompetenceløft og ESG-kommunikation

Finanstilsynets påbud til Danske Bank viser, at ESG-krav nu påvirker alle virksomheders adgang til finansiering. Også SMV'er.

Taksator.nu begyndte som en lille drøm ved et køkkenbord i Lejre i 2017 og er i dag en af Danmarks førende aktører inden for forsikringstaksering. Med en stærk vægt på faglighed, ordentlighed og respekt for håndværket står virksomheden som en pålidelig partner i en branche, hvor ESG fylder mere og mere.
Men virksomheden stod over for en udfordring: Hvordan ”oversætter” man ESG-principperne til forretningsmæssige, operationelle retningslinjer? Og hvordan integrerer man ESG i kernen af virksomhedens drift og kommunikation?

Virksomhedens udfordringer

”Vi havde en stærk historie og en klar ambition om at integrere ESG yderligere i væksten. Men vi havde brug for bedre at forstå rammerne for, hvordan man kommunikerer det på en måde, der er både korrekt og effektiv,” forklarer Bo Nordestgaard, direktør hos Taksator.nu.
Taksator.nu havde allerede taget store skridt mod en grønnere hverdag. 

I 2022 kørte deres taksatorer 290.866 km og udledte 33.900 kg CO2. Tre år senere, i 2025, var kilometertallet steget til 427.623 km – men udledningen var faldet med 25 procent. Det er præstationer, vi er stolte af at have hjulpet med at forankre i en ESG-ramme og at kommunikere.


Alligevel manglede virksomheden dybere indsigt i, hvordan de kunne:

  • Videreudvikle deres ESG-rapports fokusområder som optimering af kørsel og virksomhedens arbejde med socialt ansvar og ansvarlig ledelse
  • Navigere i den komplekse lovgivning omkring grøn markedsføring, herunder Forbrugerombudsmandens retningslinjer
  • Undgå faldgruber som greenwashing, mens de autentisk formidlede deres fremskridt til kunder og interessenter

Cases

Se, hvordan ESG bliver til konkret værdi

Få inspiration fra virksomheder, der har omsat ESG-krav og ambitioner til konkrete løsninger, stærkere beslutningsgrundlag og tydeligere kommunikation.