Christian Oxlund, der arbejder som bestyrelsesformand og rådgiver for SMV’er, ser igen og igen de samme fejl. Her er de seks største. Og tips til, hvordan du undgår dem.
Fejl 1: At være fanget i driften
Den måske mest udbredte udfordring i SMV’er er, at ejeren spiller for mange roller på én gang. Du er direktør, bestyrelsesmedlem, sælger, problemløser, og du er dybt begravet i den daglige drift.
Konsekvensen er, at du mangler tid og mentalt overskud til strategisk arbejde. Virksomheden udvikler sig ikke, fordi du konstant håndterer det akutte frem for det vigtige.
»Man er nødt til at have hjælp til at komme op i helikopteren og kigge ned på sin forretning,« forklarer Christian Oxlund.
Christian Oxlunds løsning:
Lær at skelne mellem at arbejde i din forretning (drift) og på din forretning (strategi). Det kræver disciplin, og ofte ekstern hjælp.
»Det kan være en god idé at gå en tur og snakke om strategien. Det behøver ikke altid at sidde i et lokale rundt om et bord. Du skal tænke på din forretning på en anden måde. Og det er nogle gange nemmere, hvis ikke du er der, hvor du arbejder.«
Fejl 2: At holde kortene for tæt til kroppen
Mange virksomhedsejere er tilbageholdende med at dele information, både internt og eksternt. Man holder kortene tæt til kroppen af frygt for at give konkurrenter en fordel.
Men denne tilbageholdenhed kan koste dig dyrere end værdien af den information, du beskytter.
»Vi gør noget inden for bæredygtighed eller E’et eller S’et eller G’et, som gør, at vi vil gerne kommunikere det ud, fordi vores kunder vil faktisk gerne vide, at vi har en god butik,« påpeger Christian Oxlund.
Konsekvensen er, at dine kunder og potentielle samarbejdspartnere ved ikke, hvilket ansvar du tager. Du går glip af konkurrencefordele, fordi du ikke kommunikerer dine styrker.
Christian Oxlund, der arbejder som bestyrelsesformand og rådgiver for SMV’er, ser igen og igen de samme fejl. Her er de seks største. Og tips til, hvordan du undgår dem.
Christian Oxlunds løsning:
Dokumentér og kommunikér de gode ting, din virksomhed gør. Det handler også om risikostyring – at fortælle omverdenen, hvor dygtig du er til at håndtere udfordringer.
Fejl 3: At vælge bestyrelsesmedlemmer fra din inderkreds
Når SMV’er endeligt beslutter sig for at etablere en bestyrelse, er fristelsen ofte stor til at invitere sin gode ven fra golfklubben, tennisklubben eller Rotary.
»Jeg synes, man skal finde en, som er helt uafhængig af din nuværende omgangskreds. Du er nødt til at have nogen, som kommer udefra og kan udfordre én på nogle parametre med henblik på at skabe en bedre forretning,« siger Christian Oxlund.
Uden denne uafhængighed går du glip af den uafhængige sparring, der er hele pointen med en ekstern bestyrelse. Når du møder dit bestyrelsesmedlem i klubhuset til weekend, bliver det svært at have de svære samtaler.
Christian Oxlunds løsning:
Find mennesker, som er fuldstændig uafhængige af din sociale og forretningsmæssige kreds. De skal kunne give dig ærlig feedback uden at det påvirker jeres forhold uden for bestyrelseslokalet.
Fejl 4: Uklare rollefordelinger
I mange SMV’er er ejeren både direktør og bestyrelsesmedlem. Det er ikke i sig selv et problem, men det bliver det, hvis rollerne ikke er klart adskilte.
»Det er meget klare linjer at få det noteret i blandt andet sin forretningsorden,« forklarer Christian Oxlund. »Vi går op i det her rum, så er det nogle helt andre ting, vi diskuterer. Så kan vi godt tale drift bagefter. Men vi er nødt til at komme op i helikopteren og kigge ned på forretningen.«
Uden klare rollefordelinger bliver bestyrelsesmøder nemt til driftsmøder. Strategisk arbejde bliver nedprioriteret, fordi I falder tilbage til at diskutere den daglige drift.
.
Christian Oxlunds løsning:
• Skriv rollefordelingen ned i en forretningsorden
• Hold bestyrelsesmøder fysisk et andet sted end i virksomheden
• Lav møder på tidspunkter, hvor I ikke bliver forstyrret af medarbejdere
• Vær disciplineret om at holde fast i den strategiske dagsorden
Fejl 5: At udsætte dokumentationen
»De fleste SMV’er opfører sig ordentligt. De har styr på deres procedurer og deres ting. Nogle gange skal de måske bare have det dokumenteret over for omverdenen og fortælle om det,« siger Christian Oxlund.
Problemet er ikke, at virksomhederne gør tingene forkert. Det er at de ikke dokumenterer det, de gør rigtigt.
Uden ordentlig dokumentation kan du ikke bevise værdien af dine processer og strukturer, når en investor eller potentiel køber skal vurdere virksomheden. Det koster dig i værdiansættelsen.
Christian Oxlunds løsning:
Start med at dokumentere det grundlæggende:
- Ansættelseskontrakter
- Forretningskontrakter
- Procedurer for kritiske processer
- Strategiske mål og planer
- Forsikringsoversigt
Saml kritiske dokumenter ét sted. Fysisk eller digitalt, så de altid er tilgængelige.
Fejl 6: At vente med at få hjælp
Mange virksomhedsejere venter med at søge ekstern sparring, indtil problemerne er åbenlyse. Men på det tidspunkt er det ofte sværere og dyrere at rette op på.
»Man skal starte hos sig selv og sige: Er jeg klar til at tage en mere, en eller to eller tre, som kan hjælpe mig med at drive min forretning? Man skal ikke slippe ansvaret, for det gør man jo ikke. Men man får nogen at dele det med,« siger Christian Oxlund.
Christian Oxlunds løsning:
Søg hjælp tidligere end du tror, du har brug for det. Brug netværk, erhvervshuse eller LinkedIn til at finde den rigtige sparring.
Lyt til podcasten med Christian Oxlund
Relaterede ESG Indlæg
- Udgivet den: 17 december 2025
Historisk greenwashing-dom: Hvad virksomheder skal lære af AYA&IDA-sagen
- Udgivet den: 18 september 2025
Danske Bank får kritik: Nu skal alle virksomheder tage ESG seriøst
- Udgivet den: 7 september 2025
Der er skjulte skatte i S’et
- Udgivet den: 3 september 2025
Formålet skaber fremtiden
- Udgivet den: 29 august 2025
Bæredygtighed er blevet benhård business
- Udgivet den: 29 august 2025